mandag den 19. august 2013

Første skoledag :)

Hejsa,
Så er jeg kommet hjem fra første dag i skolen :)
Vi kører hjemmefra 7.30, og skolen starter 8.10, s¨å vi er der et stykke tid før. Da vi kom op på skolen fandt Shirlyn en anden senior, Mackenzie, som jeg kunne følges med til classmeeting. Hun er rigtig sød og hjalp mig meget :) Til classmeeting lavede vi i starten noget som jeg ikke fandt ud af hvad var, noget med nogen der skulle udvælges til forskellige ting. Vi fik også vores computere eller chromebooks og fik af vide hvordan de fungerer. En lærerne der var i denne klasse, var en lidt sjov "ældre" dame. Da hun skulle råbe vores navne op, gik hun selvfølgelig i stå ved mit (man skulle ikke tro de havde SÅ svært ved at sige lige præcis mit navn) og spurgte hvem udvekslingsstudenten var. Da jeg så rakte hånden i vejret og sagde at det var mig, var hendes kommentar: "It's you? You just look SO normal" :D Hahaha, jamen tak! Så ja Janus, nogen troede altså jeg var en der var faldet ned fra månen.. :D
Bagefter skulle alle fra high school ned i vores sportshal, hvor vores rektor fortalte os skolens regler.
Så var der lunch (jeg havde mad med hjemmefra), her sad jeg sammen med de andre senior-piger :) Vi har lunch 11.25 (tror jeg) og så indtil 11.56
Den anden halvdel af dagen skulle vi så igennem alle vores klasser, dvs. at de blev meget korte, kun 25 min. Og selvfølgelig startede jeg ud i den forkerte klasse! Jeg skulle have engelsk, hvilket nogen af de andre piger også skulle, så de sagde jeg bare kunne gå med dem. Da der så er gået 20 min. eller sådan noget, kommer rektoren ind og henter mig.. Jeg skulle ikke have engelsk med senior :D
Anden klasse er government, tredje american history, de to har jeg med samme lærer, i samme lokale, men med forskellige elever.
Så var det homeroom (hvor man kan lave lektier osv.). Bagefter agriculture, virkelig sød lærer og hun var helt oppe at køre over at nogen af os var 'hestepiger' :)
Studyhall er lidt det samme som homeroom, også en rigtig sød lærer! Og til sidst art, som jeg tror bliver meget sjovt!
Det eneste jeg ligenu synes er lidt træls, er at jeg kun har en time med de andre seniors, da det er de eneste piger jeg rigtig har snakket med. Men det går nok, nu venter jeg et par dage og prøver fagene, og så kan altid skifte i slutningen af ugen, hvis jeg ikke kan lide det :)
Men det har været en god dag, ikke så forfærdelig som de fleste udvekslingsstudenter frygter! Så det skal nok blive godt :)

Og forresten så var vi i kirke i går :) Det var anderledes! Det lignede ikke en kirke overhoved. Noget af det der var mest anderledes var at folk klappede. Derhjemme må folk ikke engang klappe når spiller violinkoncert i kirkerne.. Ja og så var der sådan en overhead (eller hvad man nu kalder dem), altså de her der er forbundet med en computer, som viste program, sang, oplæsninger osv. Og til sidst var der sådan hvor man kunne præsentere gæster. Her rejste Dean sig så op og sagde hvem jeg var, pinligt - kun lidt :D
- Mille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar