Der er noget i luften - FORÅR og 7-måneders dag!!

Efter den første sne dalede her i South Dakota sidst i Oktober. Efter at have oplevet så ekstremt kolde temperaturer, at jeg flere gange har troet, at jeg ikke kunne trække vejret gennem næsen, at mine øjne var frosset til, og med tæer så kolde at jeg tvivlede på om de nogensinde ville tø op igen. SÅ ser det endelig ud til at gå imod lysere tider. Sneen som ellers har dækket det stakkels græs i 5 måneder, er nu endelig begyndt at smelte. Søndag nat blev uret stillet til sommertid. Det er nu igen muligt at bevæge sig udenfor døren uden at skulle frygte at fryse ihjel. Og hvor er det dog bare dejligt! Da jeg kom ud fra skolen i dag, kunne jeg ikke lade være med at blive i super godt humør, jeg frøs for første gang i flere måneder ikke, da jeg gik den korte vej hen til bilen. Jeg er bare så taknemmelig for at jeg ikke har haft en hest at tage mig af i det her vejr, det er slemt nok i Danmark om vinteren, haha.
Lige et lille billede ud over golfbanen fra i dag:

Og så er det også 7 måneder siden jeg stod i Kastrup lufthavn. Jeg synes lige jeg har skrevet at det var 6 måneder siden, og nu er det allerede 7. Det er vildt at tænke på. På en måde er jeg bare klar til at komme hjem! Jeg savner alting så utrolig meget. Men på den anden side er jeg bare slet ikke klar overhoved. Jeg kan ikke klare tanken om at skulle sige farvel til mine nye venner her. De har alle været så utrolig søde, de har hjulpet mig så utrolig meget, og vist mig at ikke alle mennesker i denne verden kun tænker på sig selv. Jeg kommer til at savne familien, især Brittany som jeg har fået et rigtig godt forhold til. Og det værste er, at jeg ikke ved hvornår, eller om jeg nogensinde vil se de her mennesker igen. Da jeg tog afsted fra Danmark, kunne jeg sige mig selv, at jeg ville se dem igen om ti måneder, når jeg savner Danmark kan jeg sige til mig selv, at jeg vil være tilbage igen om ikke længe. Men når jeg tager afsted herfra, ved jeg ikke, om jeg vil se folk igen, selvfølgelig siger vi lige nu, at selvfølgelig vil vi se hinanden igen, men man ved aldrig.
Folk her spørger mig tit om jeg bedst kan lide Danmark eller USA. Jeg svarer dem altid Danmark, for jeg har virkelig fundet ud af, hvor fantastisk et land Danmark er ved at væk fra det. Men samtidig er der mange ting, jeg kommer til at savne ved USA som er så fantastiske. Mennesker her er fantastiske - de er meget mere venlige end i Danmark, og hvis du bare kigger på nogen du går forbi, bliver du ALTID mødt med et "Hi, how are you?" - om de rent faktisk stopper op og lytter til dit svar, er noget helt andet, haha :P
Det er svært at forklare, og jeg tror virkelig man skal have været afsted, for at forstå hvad jeg mener. For at gøre det kort og konkret: Jeg savner Danmark, men jeg elsker USA, og vil komme til at savne alting utrolig meget når jeg kommer hjem!
Jeg har ikke haft hjemve som sådan, hvilket er ret mærkeligt faktisk. Jeg har haft "perioder" (dvs. måske et par timer eller kun minutter), hvor jeg har været frustreret over ting her, eller har savnet et eller andet danmark, men jeg vil ikke kalde det direkte hjemve. Og det er jo en god ting, det betyder jo at jeg har det godt her! Det er ikke altid let at være udvekslingsstudent, men til gengæld lærer man så ubeskriveligt mange ting. Man lærer virkelig hvad man holder af derhjemme, og hvad der ikke betyder så meget - det kommer nogen gange bag på mig hvad det egentlig er, jeg savner, og det tror jeg er sundt, for jeg vil nok sætte mere pris på de her ting når jeg kommer tilbage. Selvfølgelig sproget! I lang tid synes jeg det stod lidt stille, altså jeg kunne mærke hvor meget mere jeg forstod, men jeg syntes stadig jeg klumsede rundt i det når jeg selv skulle snakke. Men her på det sidste, har jeg virkelig kunnet mærke hvor meget fremad det går med at snakke engelsk. Ja, jeg har lært meget mere, det er svært at sætte en finger på alting.
7 måneder betyder 2 en halv måned tilbage. Marts kommer til at gå hurtigt. Det samme gør April, og så er der kun Maj tilbage. Det er snart graduation. Og så er det med snuden hjemad i flyveren. Crazy!

Lige et lille flashback fra lufthavnen d. 11 august, med Jassy og tante Lone

Hvis det her indlæg virker "mørkt og dystert", så er det ikke meningen. Det her var bare lidt af de tanker som er i mit hoved, og for mig ser jeg alt det ovennævnte positivt!

KNUS fra Mille

P.S. Tak til Janus og Lasse som fik mig til at grine rigtig meget i dag, hvor jeg savner Jassy når jeg ser sådan en video! :D