fredag den 31. maj 2013

Første indlæg :)

Hej,

Efter sommerferien tager jeg USA som udvekslingsstudent, det vil sige at jeg skal bo ved en værtsfamilie og gå på en high school i 10 måneder. Jeg synes, at der er så kort tid til afgang og sker så mange forskellige ting nu, at jeg hellere må komme igang :) Jeg har lavet denne blog, så familie og venner kan følge med i hvad jeg går og laver, og så jeg selv kan se tilbage på mit udvekslingsår, når jeg kommer hjem.

Jeg skal rejse med den danske organisation Explorius, og den amerikanske partnerorganisation CETUSA. Indtil videre har jeg været super tilfreds!

Jeg har lavet en tidslinje over de vigtigste ting der er sket i forhold til USA, og selvom der allerede er en masse ting i orden, mangler jeg det mest væsentlige: Værtsfamilien! Jeg har endnu ikke fået værtsfamilie, så jeg venter spændt og glæder mig utrolig meget til den dag, hvor jeg rent faktisk kan give alle de nysgerrige mennesker et rigtigt svar, når de spørger hvor jeg skal hen.
Jeg mangler også en tur på den amerikanske ambassade i København d. 15. juli.
Og endelig mangler jeg den (forhåbentligt) aller sidste vaccination d. 19. juli. Jeg har fået rigtig mange vaccinationer, og for at det ikke skal være løgn, gav lægen mig en forkert, hvilket betød at jeg skulle have en ekstra. Alt det med at få udfyldt lægepapirer til ansøgningen har været super besværligt, og mega dyrt! Men hvor var jeg glad da ansøgningen så endelig blev sendt afsted.

Det er også sådan, at jeg i starten kun kunne blive betinget godkendt på grund af min stofskiftesygdom. Det betød at Explorius ikke kunne garantere en værtsfamilie, og det derfor ikke var 100% sikkert at jeg kom afsted. Men da min ansøgning blev godkendt i USA, var jeg lige pludselig ikke betinget godkendt mere - hvor heldig har lov til at være? :D

Det sidste der er sket, er informationsmødet som blev holdt d. 11. maj. Det var en super god dag med en masse nyttig information!
Jo, og så har jeg også købt mig en stor grøn kuffert :)

Jeg glæder mig utrolig meget til at skulle afsted, men jeg tror bare heller ikke rigtig det er gået op for mig endnu.. Det er virkelig svært at forestille sig hvordan det bliver.

Det var vist det, jeg skriver når der er nyt om familie :)

- Mille