tirsdag den 19. november 2013

Happy 100-days anniversary Mille!

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige omkring dette, saa jeg lader bare vaere med at sige noget!
Men hvor bliver lille Mille glad naar dette er hvad mine veninder siger da jeg fortaeller dem at jeg har vaeret her 100 dage:
"Really!?! Already??"
"Seriously you guys, I'm gonna cry when she leaves"
"Yeah, I'm literally gonna bawl my eyes out"


søndag den 17. november 2013

3 måneder!

Så er det vist igen blevet tid til at få opdateret lidt herinde..
Jeg vil lige starte med at sige, at der er kommet video ind på mit indlæg fra d. 3. nov. :)
I torsdags var det 3 måneder siden jeg kom. Jeg ved ikke helt hvad jeg tænker om det; på den ene side lyder 3 måneder ikke af lang tid, men det føles som om jeg har været her rigtig lang tid og har rigtig lang tid tilbage, på den anden side føles det som jeg næsten lige er kommet og snart skal hjem.. Men i hvert fald, 3 måneder er gået og jeg har ca. 6 tilbage, hvilket også betyder at en tredje-del af mit år allerede er ovre - og det synes jeg er vildt at tænke på, taget i betragtning af hvor hurtigt tiden er gået. Det er også snart jul og ja, det er bare mærkeligt!
Apropos jul; det er jo snart thanksgiving herovre, hvilket betyder fri fra skole og ædegilde..

Nå, men for lige at fortælle lidt om hvad jeg har lavet på det sidste:
Fredagen efter min fødselsdag tog jeg med min billedkunst-lærer, hendes student-teacher, Ksenia (pigen fra Rusland) og Kali til Brookings hvor der var noget kaldet Art Fair på deres college (SDSU). Det var sådan noget hvor vi skulle rundt og se de kreative sider af deres college og selv skulle lave forskellige kunst-ting. Vi så blandt andet hvordan en 3D-printer fungerer, hvilket altså var ret sejt. Det var en meget hyggelig dag, Kali er en rigtig sød pige og vores lærer er bare rigtig  sjov! :)
Ms. Evans viser Ksenia hvordan man bruger den der dreje-dims.


Mrs. Miller, Kali, Ksenia og mig


Vi puttede en 'deuel school-pind' på en stor skulptur.

Vandfarve-workshop
Lørdag tog jeg med Kali op på skolen for at fodre alle vores biologi-dyr eftersom Mrs. Lundbergh var i North Carolina.
Vi har jo fået en slange (Carl), som jeg rent faktisk 'holdt' den anden dag! Jeg var mere bange for ham end jeg havde troet jeg ville være - han er meget lille og hurtig! Men fik taget mig sammen og først rørte ham, og bagefter holdt jeg ham. Eller det vil sige jeg havde min hånd i mellem Shantel og Megan's, begravede mit hovede i Shantels skulder så jeg ikke kunne se ham, og så lod de ham kravle hen over min hånd. Fy for.... Mit mål er at holde ham selv inden jeg tager hjem!
For at blive ved biologi, så har vi nu også fået en kylling, som vi selv har udklækket. Og han er bare den sødeste lille ting! Jeg kan meget bedre lide ham end Carl. Han er kun nogle få dage gammel, så han bor inde i sådan en varme kasse. Han er bare SÅ blød og lille og gul - åårrhhh!!!

Tjaa, så har det jo bare været almindelig skole-uge.

I går kørte vi til Yankton, som er helt nede syd på, en cirka 3 timers køretur tror jeg. Her bor Shirlyn's søster Joan, deres far og Dean's søster. Vi kørte faktisk derned fordi Dean og Shirlyn skulle kigge på et hus (ja, de har allerede to). Der løber en stor flod igennem Yankton, som så bliver til en stor sø. Huset vi skulle se lå lige ned til vandet og der var en rigtig flot udsigt! Selve huset var lidt gammelt og sjovt indrettet, så der skulle nok gøres for meget i forhold til hvor dyrt det var.
Bagefter tog vi hjem til Joan og Brooks. De er nogle rigtig søde mennesker og jeg nyder at være sammen med dem! Mens Dean og Brooks så (en åbenbart meget vigtig) fodboldkamp, tog Shirlyn, Joan og jeg ud at hike (Ja, jeg ved nogle af jer er lige ved at falde døde om af grin nu - mor, Talle, Jassy - intern joke). Vi tog ned til vandet, hvor vi gik igennem noget skov osv. Det var rigtig flot og mindede mig lidt om Salgerhøj.
Det var super skønt at komme ud og gå i den friske luft, noget jeg har savnet at gøre!





Shirlyn og jeg

Shirlyn og Joan


Rent faktisk var jeg også i Nebraska. Der er en stor dæmning på floden og når du kører over den kommer du ind i Nebraska. Brooks ville så have mig ud og tage billeder med Nebraska-skiltet. Da vi så havde gjort det, løb vi over på den anden side af vejen og tog billeder med South Dakota-skiltet :D
Dæmningen

Nebraska - The good life

South Dakota - Great faces, great places! 
I dag skal jeg bare have lavet en masse lektier!
Knus

onsdag den 6. november 2013

Birthday ! ! !

Så blev jeg 17. Hvor lyder det underligt..
Nå men min fødselsdag var rigtig god:
Shirlyn og jeg gik mandag aften igang med at bage lagkagebunde og lave jordbærgrød samt kage-creme, så jeg kunne få en vaske ægte dansk fødselsdagslagkage! Det gik faktisk rigtig godt. Shirlyn havde fundet en bog om Danmark hvor der også var opskrifter i, og der var så en opskrift på kage-bunde som vi brugte (det var jo meget smart at det var på engelsk og med deres mål) :)

Vi kunne dog ikke rigtig få kagerne ud af formene :D


Jeg havde i dagene op til min fødsesdag modtaget et par pakker og breve, så jeg var utrolig spændt da jeg vågnede om morgenen. Det var lidt mærkeligt ikke at blive vækket med fødselsdagssang osv., men det var okay. Jeg gik i bad og tog alle mine gaver med ud i køkkenet, hvor jeg åbnede dem med Shirlyn :)
Jeg fik nogle skønne gaver! Bøger, film, slik, kalenderlys, danske flag, tøj, penge, en taske, gavekort, en lunchbag, julekalender, parfume og tjaaa - sikkert mere! Tusind tak til jer alle - love ya!
Mine pakker og jeg har endda modtaget to mere siden!

Fra Maja, Tenna, Tine, Marie, Anni og co. Tak :)

En masse små sjove pakker fra min skønne mutti!



Af Dean og Shirlyn fik jeg en ny lunch-bag, et dejligt halstørklæde og en lækker bluse fra SDSU - rigtig sødt af dem! Jeg fik også fra deres datter en fin lille taske og et gavekort.

Well, i skolen blev der sunget fødselsdagssang indtil flere gange - på engelsk, spansk og de prøvede lidt på dansk :D 

Efter skole kørte vi til Watertown hvor vi spiste på en mexicansk restaurant kaldet Guadalajara. Som fødselsdagsbarn fik jeg gratis dessert (fried ice cream) og æren af at tage et billede med en stor mexicansk hat :D
Jep, super godt billede!

Dean og Shirlyn
Bagefter tog vi videre til pigernes volleyball-kamp, for hvis de tabte ville det være deres sidste - så jeg ville gerne se den. Desværre tabte de ret stort og spillede ikke specielt godt, men okay..'

Efter kampen tog vi hjem for at spise lagkage - YAY!!
Og uhhmmm hvor den bare smagte godt - og rigtigt! Havde ikke forventet at den ville smage af dansk lagkage - men det gjorde den! 


Vores færdige produkt! Og ja jeg fyldte i følge kagen kun 5 :)

Thumbs up! Tak for det fine lys og servietterne mor!

 
Mmhhh

Dean og Shirlyn - de kunne rigtig godt lide den! Og så elsker de jo når det er noget dansk :)

Nå, jeg smutter nu - vi skal spise og Brice og Blake er kommet for at få kage :D
Jeg havde en skøn dag, anderledes og lidt mærkelig, men helt sikkert skøn! Tak til alle som har skrevet til mig, det er så dejligt at høre fra jer!

Knus, kys og kæmpe kram fra en glad 17-årig pige





søndag den 3. november 2013

Hvad jeg har gået og lavet på det sidste :)

Hejsa :)

Sidste weekend fik vi besøg af Shirlyn's søster Joan, hendes mand Brooks, datter Clara og Shirlyn's far Lloyd. De kom for at se Hayden, så de var der selvfølgelig også. Jeg kan rigtig godt lide Joan og Brooks, så det var faktisk rigtig hyggeligt!
Jeg kan ikke huske hvad jeg ellers lavede den weekend, så det kan ikke have været noget vildt spændende..

I tirsdags havde vores football team så play-offs i en by ved navn Emery næsten 3 timer væk. Før Dean og Shirlyn flyttede til Clear Lake boede de i Emery, så det var lidt sjovt, og også derfor ville de tage til kampen. Jeg endte dog med at tage med de andre piger. Så tirsdag efter 5. time tog Mackenzie og jeg fri (de andre havde taget fri efter 4.). Vi kørte lige et smut hjem til mig for at hente mine ting og så ville Mackenzie gerne se huset indefra :D De synes alle det er ret sjovt og underligt at jeg bor med lærere! Bagefter tog vi så hjem til Shelby, (som faktisk bor meget tæt på mig også) hvor de andre var, gjorde os klar, fandt tusindvis af tæpper, og begav os så afsted mod Emery. På vej i bilen så vi 'Bring It On', eller det vil sige jeg kun lyttede da jeg sad foran, men jeg har alligevel set den så mange gange, at jeg selv kunne se billederne i mit hoved :D 
Vi stoppede i Sioux Falls for at spise på en restaurant kaldet Texas Roadhouse - det var mega godt, mmhh!
Vi kom ret tidligt til kampen, så vi sad bare i bilen lidt og hyggede, da det regnede ude og var pisse koldt. Da vi endelig begav os ud var det med huer, vanter, tæpper, 5 sweatshirts, vinterjakker osv. Ja, det er vist også det Shantel prøver at forklare i denne video: 

Det er lidt sjovt, de spørger altid om I derhjemme vil forstå hvad de siger, om I forstår engelsk osv. Jeg siger at det tror jeg da I gør, men Mackenzie har nok fat i noget når hun siger de snakker for hurtigt?

Det var koldt ja, men med tæpper omkring os og en kæmpe paraply hvorunder vi alle kunne klemme os sammen gik det..
Karina, mig, Shantel, Shelby, Lexi og Mackenzie :)

Desværre var holdet vi spillede imod også ret gode, og vi tabte alt for stort (50-0). Lidt nedern at køre så langt for at se dem tabe så uhyggeligt, men åh-hvad jeg havde en dejlig dag!
Efter kampen kørte jeg hjem med Dean og Shirlyn da der ikke var nogle af de andre der skulle tilbage til Clear Lake.

Onsdag efter skole var det så meningen at vi skulle køre til Aberdeen, fordi Jayda havde en basketball-kamp der, men da jeg var træt og havde lektier valgte jeg at blive hjemme, jeg orkede ikke køre den lange tur igen (jeg skulle nemlig også til Aberdeen fredag). Men Shirlyn sagde at hun nok skulle spille igen lidt tæt på.

Torsdag var det så Halloween. Alle pigerne skulle til volleyball-game, så jeg var bare herhjemme med Dean og Shirlyn. Det var meget ligesom fastelavn, med børn der kom til døren og sagde "trick or treat". Det var nu hyggeligt, men ikke noget specielt som sådan.. Jeg tog et par billeder af nogen af børnene:



Min billedkunstlærer havde spurgt om jeg hjælpe hende fredag til sådan noget kultur-fest i Aberdeen, og det ville jeg da selvfølgelig! Det var på et college, hvor studerende fra forskellige lande havde små stande hvor de viste ting fra deres land, lavede mad, underholdning og lod folk prøve forskellige traditionelle ting. Mrs. Miller var i Tyrikiet for nogle år siden, hvor hun  lærte noget kunst kaldet 'marbling'. Det er hvor man drypper maling i et vandfad, rører rundt og bagefter ligger et stykker papir ovenpå, så man ender ud med det mønster man nu lavede i vandet - godt forklaret, jeg ved det godt, men i kan google det..
Vi skulle være der kl. 8, så Mrs. Miller og hendes student-teacher Ms. Evans hentede mig allerede kl. 6. 
Vi 'arbejdede' så fra kl. 10-14, havde pause (hvor vi spiste frokost, var i deres Mall og spiste den bedste is) fra kl. 14-17.30, og arbejdede igen fra kl. 17.30 til 20.30. Det var en rigtig sjov dag! Jeg lærte hurtigt hvordan man gjorde, så jeg stod også og forklarede folk og lærte dem, så det var helt klart sjovt! Der var jo en masse fra andre lande, så det var spændende at gå rundt og se. 
Folk blev meget imponerede over det kunst de fik produceret i vores stand, og især kineserne/japanerne (hvad end de nu var) blev vildt overraskede og sagde "ooohhhhh oooohhhhh" og begyndte at klappe :D
Der var også en masse musik og underholdning. Og da jeg ser at nogle skal spille violin blev jeg vildt glad og rigtig spændt på at høre det. De lignede virkelig nogle der var dygtige, og da de stillede op med nodestativer, nodebøger og det hele, tænkte jeg "det her bliver godt". Og hvor skuffet bliver man så ikke, når de begynder at spille ABC og Mester Jakob - og de ikke engang er ligeså gode som de fem-årige  inde på Suzuki-skolen. Men jeg grinte lidt af mig selv og blev nødt til at filme det: 



Ms. Evans og Mrs. Miller ved vores stand 

Alle landene - men ingen fra DK :( 


Jeg havde en skøn dag!

I går var vi så i Sioux Falls for at shoppe julegaver, men jeg havde lidt problemer med at købe julegaver så tidligt, så istedet købte jeg lidt til mig selv :D Ej, jeg fik et par gaver!

Så jeg har lavet en masse denne uge (og har kørt alt for meget!), Men det har været sjovt!
I torsdags fik Mrs. Lundbergh sin slange, men jeg glemte at gå ind og se den efter skole, så ham glæder jeg mig til at møde i morgen! 

Knus