lørdag den 21. september 2013

Homecoming :)

Det har været en super god uge, og især i går var bare en rigtig sjov dag!
Tirsdag var det career-day, men jeg var ikke klædt ud, da vi ikke rigtig kunne finde noget. De fleste var bare sygeplejersker fordi alle har sådan noget tøj.. Onsdag var det pyjamas-day - jeg kunne sagtens vænne mig til at gå i nattøj hele dagen! Torsdag var det decade-day, seniors havde 1920'erne. Det var lidt svært at finde uddklædning, men vi fandt en hat, nogle perlekæder og sådan en fjer-halløj. Natten til torsdag stod jeg op kl. 3 for at skype med min skønne klasse hjemmefra Danmark - det var så dejligt at snakke med dem igen! Da jeg stod op var det virkelig det jeg ville kalde uvejr, det tordnede, lynede og haglede:
Video kommer...
Torsdag spillede pigerne også deres første volleyball-game hjemme. Desværre tabte de endnu en gang..

Og så til fredag :D Vi havde kun rigtig skole i halvanden time. I biologi har vi hver fået sådan nogle små insekter som vi skal opfostre, det er ret sjovt! Så dem gav vi mad og vand, og så lavede vi nogle nye "bosteder" til nogle andre insekter som vi får på mandag :D Resten af tiden fortalte vores lærer bare alle mulige historier - hun er så hyggelig.
Da vi var færdig med skole havde vi et pep-rally. Det var meget sjovt at opleve. Der var nogle forskellige konkurrencer, og ellers var det bare cheerleaderne som prøvede at få stemningen op.


Video kommer...


Bagefter tog vi ud for at bygge vores flåde, eller hvad man nu ville kalde den, til homecoming-paraden. Vi skulle pynte en stor trailer som et brætspil, vores spil var Chutes and Ladders. 
Mig og Shantel

Lexi og jeg


SENIORS!! :D



Video kommer...

Da vi var færdige, havde vi pause i nok omkring 2 timer inden vi skulle være tilbage til paraden. Så jeg tog med de andre piger hen til golfbanen hvor vi spiste :)
Under selve paraden havde hver årgang en "flåde", vores band marcherede, homecoming-queen og king havde en hestevogn, forskellige butikker havde små golfbiler der var pyntet osv. Så det blev en lang række :) Jeg sad på vores "flåde" og smilede og vinkede :D


Bagefter var der powderpuff-game, som er fodbold-kamp for pigerne. Det er juniors mod seniors. I stedet for at tackle havde de alle et bælte spændt om maven med to flag i, når ens flag så blev taget skulle de stoppe. Juniors vandt - øv! :D


Og ja, så havde vi jo så vores homecaming-game om aftenen. Ikke en særlig spændende kamp idet vi hurtigt kom langt bagud, men jeg hyggede mig rigtig meget med de andre piger og vi havde det rigtig sjovt! Desværre tabte vi ret stort, men altså..
Band spiller til kampen :)

Mig og Mackenzie :)

I dag har Dean ikke været hjemme. Jeg har fået skypet med mor, far og Maja. Shirlyn og jeg gik også en lille tur og bagefter så vi "Grusomme Mig", så det har været en meget hyggelig dag :) 

Tak til mor som sendte mig en dejlig pakke fyldt med gode sager, og tusind tak til Tina som sendte mig et super sødt brev med nogle dejlige billeder! :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar