mandag den 21. oktober 2013

Hunting-weekend :)

Jeg har vist ikke rigtig fået skrevet et ordenligt indlæg i lang tid, så jeg har sikkert misset en masse. 
Det jeg lige kan huske er at jeg for to weekender siden var med Kali og Shantel til en SDSU volley-kamp :) SDSU er et college som ikke ligger så langt væk. De synes jeg skulle se en rigtig kamp med dygtige spillere :D Det var rigtig sjovt at opleve; det var i en stor hal med en masse tribuner eller hvad man kalder dem, der var fjernsyn i midten hvor der i pauserne blev vist klip af folk rundt omkring blandt publikum. Og de var vildt gode! Godt nok vandt de ikke, meeen. Jeg sad godt nok ved siden af en mand, som Shantel uheldigvis kom til at fortælle at jeg var fra Danmark, så han snakkede og stillede spørgsmål under hele kampen, men det var nu meget sjovt..
Og ja, mit indlæg omkring vores musical-forestilling var ret kort, men jeg ved nu heller ikke hvor meget der er at fortælle. Jeg havde de to dage gået efter skole sammen med Mackenzie, Shantel, Rachel og Mrs. Walder og gjort klar til det hele, så det var faktisk meget hyggeligt!

Det er rigtig blevet efterår med frost om natten (og endda lidt sne den anden dag), og jeg tog lige hurtigt et par billeder fra vores altan den anden dag:



Så til denne weekend:
Fredag da Dean og Shirlyn kom hjem fra skolen, kørte vi sammen med Brice afsted mod Wessington Springs, som er den lille by hvor Dean og Shirlyn har et andet hus. Brittany, Ken og Hayden kom også, så der var mange mennesker i det lille hus.
Lørdag tog alle undtagen mig, Shirlyn og Brittany (og selvfølgelig Hayden) ud på jagt. Det de skyder lige nu er fasaner.
Shirlyn, Brittany og jeg tog i stedet til sådan noget loppemarked-agtig noget som var på skolen. Det var mægtig hyggeligt, og jeg fandt endda en gave, som jeg dog ikke helt ved om jeg skal sende nu eller gemme til jul :D
Bagefter tog vi hjem, hvor vi ordnede køkkenet. Det er et ret gammelt hus, så vi skulle putte sådan noget tapet-agtig noget i alle skabene.
Om aftenen var der den årlige Christensen-familie-kom-sammen i golfklubben. Der var en masse god mad og nye ansigter. De var alle super søde, og et par af dem snakkede faktisk ret godt dansk! 
Der var også nogen som havde heste, som sagde at de ville tage mig med ud at ride når vejret bliver godt igen, det glæder jeg mig til (jeg savner hestene mere end jeg havde troet jeg ville) ! :)
Søndag tog jeg så med på jagt. Det var sammen med nogle andre fra Christensen-familien. En af dem havde en masse børn med, så han kørte rundt til de forskellige steder, og det gjorde jeg så også. Det var mega koldt og vildt blæsende! Pga. blæsten havde de også ret svært ved at skyde fasanerne (lørdag fik de ca. 17 mens de søndag kun fik 5). Apropos dårligt vejr; jeg bor lige ved siden af den 5. koldeste by i hele USA (og ja, Alaska er talt med) - er det ikke vildt?!? Men det er fordi det ofte blæser en halv pelikan!
Nå, men det var meget hyggeligt at være med - så kan jeg føje 'jagt' til listen over nye ting.
Søndag aften kørte vi så hjem. 
Det har været en super hyggelig weekend!
Vi ordner køkkenskabe :D

Lille søde Hayden!

Ken, Brice, Hayden og Dean med fasaner.

Dean og jeg på jagt :) Jeg ved at kasketten klæder mig yndigt!

Brice, Dean, mig og Ken

Halloween pynt overalt :D

Brice, mig og Ken 

I vores biologi-klasse går det helt amok! Vores 'pubbe-ting' med baby-insekter er udklækket, hvilket betyder at vi lige nu har over 200! Vores små fugle er også ved at komme ud af deres æg, i morgen skulle vi meget gerne have vores første fugleunge (hvor vi skal gøre af dem, har jeg ingen ide om), vores små krebs lever stadig, og nu vil Mrs. Lundbergh også købe en slange til os (hun har i forvejen firben-kameleon-drage ting, en skildpadde, et par rotter, og mere) 

Desuden har jeg lige nu her til aften haft besøg af min nye kantakt-person, hun virker sød og har selv udvekslingsstudent og var selv på udveksling i Tyskland da hun var yngre :)

Knus

P.S. tak for pakke Maja, Steen og Lone :)
Pakke fra Majs :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar