tirsdag den 20. maj 2014

Graduation!

Wow! Så har jeg haft sidste skoledag, graduation, og har nu kun 5 dage tilbage i Clear Lake!
Vores sidste skoledag var torsdag d. 17. Dette var dog kun seniors sidste dag, alle de andre skulle tilbage denne uge, jeg har så valgt kun at komme tilbage til billedkunst. Dagen var ligesom alle andre. Her er et par billeder vi tog udenfor skolen:

Lexi, Kali, Shantel, Kenzie, og jeg :)
I billedkunst lavede vi også vores hestehårs-potter, som min dejlige mor havde sendt Guiness og Max-hår til. Desværre blev det ikke helt så sejt som vi havde håbet, men det var stadig sjovt! Vi havde fået de her specielle krukker, så varmede vi dem op, og skulle så tage dem ud, og lade hestehår smelte på dem. Det lugtede ligeså slemt som dengang der gik ild i mit hår (Maja, du kan huske hvor slem den lugt var :P). 
Sådan kom de til at se ud!




Lørdag var det så endelig graduation. Noget alle de andre havde set utrolig meget frem til, og jeg var da også spændt, men det var nu med lidt blandede følelser. Vi havde jo fået vores hat og gown, pigernes rød og drengenes sort - skolens farver. Jeg får hele ceremonien på dvd, men jeg vil da prøve at forklare lidt her. Bandet spillede, og så skulle vi marchere to og to op til scenen, og sætte os på vores stol. To piger fra årgangen holdte tale, rektoren holdte tale, Dean holdte tale osv. Koret sang og bandet spillede lidt mere. Der var blevet lavet en video med baby-billeder af os, og en video hvor vi fortalte hvad vores fremtidsplaner er. Vi fik en blomst vi skulle gå ned og give vores forældre. Til sidst blev det tid til at få vores diploma. Os udvekslingsstudenter fik jo ikke et diploma som de andre, men fik stadig en lille bog-agtig som var et slags diplom. Herefter blev vi erklæret for graduates, og skulle flytte den lille dusk på hatten over til den anden side, og så marcherede vi ud igen. Ceremonien tog lidt over en time. Bagefter stod vi på en række og alle menneskerne kom og gav os hånden og sagde tillykke. Jeg kom igennem uden at begynde at græde sådan rigtigt, jeg var lige ved da jeg gav blomsten til Shirlyn, og da min biologi-lærer sagde tillykke til mig.
Efter ceremonien på skolen, havde alle en "fest". Dean og Shirlyn skulle til mange af dem, men jeg valgte at tage rundt med Aavrie, Georgialee, og Rachel. Jeg tror vi nåede at komme til 8 forskellige. Vi startede ud ved Lexi, derefter for vi vild i 40 minutters tid, haha. Vi kørte rundt på grusveje der alle ligner hinanden i jeg ved ikke hvor lang tid for at finde Shantel's, og endte til sidst ud med at finde Mackenzie's hus, men okay :P
Klar! Dog uden min hat, da man fik den værste linje bag i håret af den..

Shantel

Lexi

Class of 2014

Dean og Shirlyn skulle også have deres tøj på fra deres graduation, da de er lærere. 

Mackenzie

Lexi


Kenzie

Kali

Mig, Aavrie, Kali, Rachel og Georgialee

Karina
Og det var så den dag.. Det var super sjovt, en rigtig god oplevelse at få med! 
Denne uge er jo så lidt anderledes.. Jeg har taget op på skolen til billedkunst, fordi det er meget hyggeligt, og for at nå at være lidt sammen med Aavrie inden jeg tager afsted. 
I dag tog Brice mig med ud for at prøve at spille golf. Vi spillede bare et par huller, men det var faktisk meget sjovt - god var jeg dog ikke ligefrem :P
Jeg er så småt gået i gang med at pakke, pakke ud, pakke, pakke ud. I morgen tager jeg op på skolen og hjælper Mrs. Miller med de små børn, og for at tage min historie-test. Fredag skal jeg lave noget hemmeligt med Aavrie. Lørdag skal jeg være sammen med de andre piger. Søndag bliver jeg hjemme - Brittany kommer. Mandag er det jo så tid til afgang. Brittany og Ken kommer med i lufthavnen, og som det ser ud lige nu, tager Mackenzie også med. Afrejsen er kommet bag på mig, og hver dag kommer den mere og mere bag på mig. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal sige farvel, men det bliver jeg jo nødt til.
I dag fik jeg min billet fra D.C. til Danmark. Jeg flyver derfra d. 28. ved 11-tiden om aftenen, og er i DK ved 16-tiden d. 29. 
Mit tøj. Som rent faktisk alt sammen kan være i min kuffert, men så har jeg jo en masse andre ting..

Søde, dejlige, sjove Aavrie, som jeg simpelthen kommer til at savne så meget!
Det var vist alt for denne gang..
Knus fra Mille




Ingen kommentarer:

Send en kommentar