lørdag den 10. maj 2014

The Black Hills

Sidste weekend blev det endelig tur til at køre hele vejen ned igennem staten, for opleve en helt anderledes natur, og se nogle af South Dakota's berømte turistattraktioner. Clear Lake ligger i det nord-østlige hjørne af South Dakota op mod grænsen til Minnesota, The Hills er nede i det syd-vestlige hjørne, så dette var en tur på omkring 8 timer. Vi tog afsted torsdag efter skole for at køre noget af vejen, så vi overnattede i huset i Springs, og stod så op alt for tidligt fredag morgen, for at køre de resterende ca. 5 timer.

Første stop på vejen var Badlands National Park. Der ikke så meget andet at sige, end at det var super smukt. Vi kom kørende af den sædvanlige meget flade græs-land, og lige pludselig begyndte de her "sand-bjerge" at skyde op af jorden. Det var helt anderledes end noget andet jeg nogensinde har set, det var rigtig smukt! Der var forskellige stier rundt omkring, og en masse udsigtsposter.

Vi så heldigvis ikke nogen slanger!!





Her kan man lidt se, hvordan det går fra 'bjerge' til totalt flat.

Næste stop var Walldrug. Måske nogen af jer har hørt om det før? Det skulle efter sigende være skilte rundt i hele verden, med hvor mange miles der er til Walldrug, men jeg har nu aldrig set nogen i DK. Walldrug startede som et 'apotek', og så tilbød de gratis vand til de, som kom ridende forbi langvejs fra. Nu er det en bygning med en masse souvenir-butikker, indianer-'statuer', og forskellige andre ting.


Jeg rider på en jackelope. En jackelope er et dyr som de har 'opfundet' her - en blandning mellen en jackrabbit og en antilope. 


Haha!
Vi mødte så Brittany og Ken ved vores motel i Hill City. Her var naturen igen helt anderledes; her var bjerge med skov på og store sten, der skød op rundt omkring.
Så gik turen ellers mod Mount Rushmore - en af de store grunde til at vi måtte køre hele vejen derned var jo, at jeg ikke kunne tage afsted fra South Dakota uden at have set Mount Rushmore. Det var lidt ligesom at se frihedsgudinden, du forventer at se en gigantisk ting, men egentlig er det slet ikke så stort som billederne får det til at se ud. Det var dog fedt at se! Og vi gik en tur igennem skoven, som var rigtig flot. De havde jordegern, som bare er så kære (og super hurtige, så jeg ikke rigtig kunne få et godt billede af dem)!!








Et (meget dårligt billede af et) jordegern! 


Vi gik lidt rundt i butikkerne i Hill City - jeg havde jo en masse souvenirs at købe. Så tog vi ud at spise og her smagte jeg så min første buffalo-burger - burger af buffalo. Det smagte ligesom helt normalt oksekød, men nu kan jeg sige at jeg har spist buffalo - hvilket er lidt sejt :P
Mange af butikkerne havde udstoppede dyr - det her er en jackelope

Hill City



Lørdag stod vi igen op tidligt, og kørte til Custer State Park. Her startede vi ud med at gå rundt om Sylvan Lake. Det var bare så smukt. Rundt om søen var bjergene, kæmpe-stenene og skov. Det var virkelig flot!

Der var stadig en lille smule sne!


Vi er så stærke!


Så smukt!!



Bagefter kørte vi op ad bjergene. Vi kørte på smalle veje som snoede sig op ad bjerget, med hundreder af hårnålesving. Der var ikke noget hegn eller noget, så man kunne kigge ud ad vinduet, og direkte ned - nogen gange kunne man se 3-4 af hvad der lignede forskellige veje, men det var den samme vej som vi lige havde kørt på.
Vi kørte også på hvad de kalder Needles Highway. Her er der ekstra mange af de spidse sten som stikker op i forskellige højder. Det er svært at forklare, men det var bare så flot og eventyrligt.

De her små tunneller var der mange af!




Vi så vores første buffalo, ved et hus/fest-rum-agtig. Den stod og gnubbede sig op af en brændhane. Dean mente at vi kunne snige os rundt om huset og få et godt billede uden at han ville se os - så det gjorde vi.

Vi kørte igennem Custer State Park's 'wildlife loop' - et stort område, hvor der var større mulighed for at se de dyr som lever vildt i parken - det var et indhegnet område, men det var så stort at vi aldrig kom til kanten. Noget vi så frem til at se, var de vilde æsler, vi havde endda købt noget til at fodre dem med, fordi de normalt altid ses, og så kommer helt op til bilerne - men vi kunne slet ikke finde dem! Til gengæld så vi en masse andet. De havde rigtig mange prairie dogs, som tittede op af jorden rundt omkring, de er ret søde. Vi så også antiloper og selvfølgelig buffaloes - der stod lige pludselig en hel flok på vejen foran os, og senere så vi en endnu større flok et andet sted. Så det var meget sjovt at se noget af dyrelivet som er i South Dakota's natur.
Prairie dog!


Antilope

Buffaloes!! De var dog ikke så store de her..




Efter lidt mere køren i bjergene, blev det tid til Crazy Horse. Hvis i aldrig har hørt om Crazy Horse, så er det navnet på en gammel indianer, og de er nu igang med at bygge den her kæmpe statue af ham, lidt ligesom Mount Rushmore bliver den hugget ud af bjerget. Det er et enorm stort projekt, de har arbejdet på det siden 1948, og kun hans hovede er færdigt (til slut er det en mand ridende på sin hest). Til slut vil de også have et college og alt muligt andet for native americans. Nu er der et "museum" og nogle andre bygninger med forskellige små butikker hvor native americans laver og sælger forskellige ting. En af dem der havde en bod, fandt ud af at jeg var fra Danmark, og spurgte om det var rigtigt at de fleste var blonde, og om det ikke var noget med at solens hældning var anderledes - det kunne jeg så ikke lige svare ham på. Hna ville også vide hvor min vikingehat var, haha.
Oppe i bjergene


I deres 'indianer-museum'

Crazy Horse! I kan se at de har tegnet op hvor hesten skal være.


Peger mod mit land - ligesom han kommer til at gøre når han er færdig!

Sådan her kommer han til at se ud, når han er færdig!
Bemærk hvordan i kan se den rigtige Crazy Horse igennem benet på modellen!!

Og det her er så en model af hvordan de vil have college osv. foran Crazy Horse om maaaaaaaaange år!


Om aftenen var vi ude at spise, og så spillede vi kort på hotellet - jeg lærte dem at spille 500.

Søndag gik turen igen hjemad, men inden vi kørte derfra tog vi i noget som hedder Bear Country. Det er sådan en 'drive-through' dyrepark, med flest bjørne. Og de havde så sindsygt mange bjørne - og det var ret fedt, fordi du kørte lige ved siden af dem og kunne kigge på dem ud af vinduet uden noget hegn eller noget! Det var helt vilt så mange der var, de var overalt - de havde nok mindst 80-100 bjørne.
Det bedste af det hele var dog nok bjørne-ungerne. De var så vildt søde, og så fluffy at se på - jeg ville rigtig gerne have taget en med hjem!!
De havde ulve (selvom de ikke rigtig har ulve i SD), og vi var så heldige at de hylede!

De har de her rundt omkring i naturen her!







På vejen hjem stoppede for at spise med Joan og Brooks - så jeg fik dem set en ekstra gang alligevel. Vi kom ikke hjem før kl. 9, så det var en lang dag (vi forlod hotellet kl. 8.30 om morgenen)

Det var så det om min tur - der var lidt meget, men vi lavede altså også en masse! Jeg elskede det - naturen dernede var simpelthen bare så smuk! I kan se resten af mine billeder her: https://plus.google.com/u/0/photos/109013791727024718842/albums/6010494973574095601

Og hvad har jeg så ellers lavet?
Sidste torsdag, d. 1. maj, har de åbenbart noget der hedder mayday, hvor det vist er meningen at man skal give folk noget, ringe på deres dør og så løbe væk. Da Dean og Shirlyn kom hjem, kom de ind med en mayday-basket, som Aavrie havde været og stillet udenfor. En meget sjov ting, som vi vist godt kan starte med gøre i Danmark ;)
Tirsdag fik jeg mine indenrigsbilletter; jeg flyver fra South Dakota d. 26 maj kl. 9.20 om morgenen, skal så til Denver, og derfra videre til Washington. Jeg mangler stadig min oversøiske billet, men jeg er nok i DK d. 28 eller 29.
Torsdag havde de sommerkoncert på skolen, hvor billedkunstholdene udstiller de ting de har lavet, så fredag morgen kom Aavrie forbi, og vi tog op og hjalp Mrs. Miller med at tage det hele ned igen. Jeg fik også skypet med mor og Nicolai + lille (store) Theodor en nok sidste gang inden jeg tager hjem. Om aftenen tog Aavrie og jeg ud at bowle, det var bare rigtig sjovt - Aavrie er sådan en sød og sjov pige!
Fredag aften kom Brittany, Ken og Hayden også. De kan ikke komme næste weekend for min graduation, så de kom tidligt for at fejre det med mig. De havde taget en fin kage med og en gave til mig. Hayden bliver bare så stor, og han er bare så enormt sød!
Lille Hayden



Søde Brittany


Lige et billede, midt i alt det andet, fra i fredags hvor jeg begyndte at rydde op i min skuffe!

Vi spillede beanbag 


Den fine kage!


Vi fik også vores caps og gowns denne uge, som vi skal have på næste lørdag til vores graduation. I morgen skal jeg så også have det på i kirke, fordi de har sådan noget for at "ære" / sige tillykke til seniors.
Jeg har 4 skoledage tilbage med de andre piger, måske skal jeg lidt tilbage i skole den sidste uge efter graduation, men det ved jeg ikke helt endnu. Jeg har 16 dage tilbage i South Dakota - jeg ved slet ikke hvordan jeg skal formå at sige farvel til alle de mennesker som har været så utroligt søde og hjælpsomme. Men jeg kan godt nok også mærke hvor meget jeg glæder mig til at komme hjem nu!

Vi ses om 20 dage DK

KNUS




Ingen kommentarer:

Send en kommentar