søndag den 1. december 2013

Thanksgiving, Black Friday, Første december osv. :D





Videoen gider kun at være i toppen, men den hører altså til længere nede!!

Undskyld jeg ikke har fået skrevet på bloggen i lang tid nu, men jeg ville vente indtil efter thanksgving, så jeg havde noget spændende at fortælle om!

Jeg ved ikke lige hvor jeg skal starte, men nu bliver det thanksgiving:
Thanksgiving var i torsdags d. 28. Vi skulle bare fejre det herhjemme med Brice. Brittany og co. var ved Ken's forældre. Det startede om morgenen kl. 9 hvor Macy's thanksgiving parade i New York begyndte. Det varede indtil kl. 12. Det var ret sjovt at se faktisk! Det mindede mig lidt om når der er kongelige bryllupper og alle gæsterne kommer og folk snakker om deres påklædning osv. Her blev der bare snakket om kæmpe balloner i stedet for, haha :D
Bagefter var det ved at være tid til middag. Vi fik selvfølgelig kalkun (og den var gigantisk) og så fik vi kartoffelmos, sovs, stuffing (jeg ved stadig ikke helt hvad det er, det var ret uidentificerbart, men det smagte godt nok), bons (tørre boller), cranberry-gelé og til dessert fik vi jo selvfølgelig pumpkin pie :) Kalkunen smagte faktisk meget godt, ligesom kylling, men brystet var bare meget tørt.. Og pumpkin pie er også ret godt! Som jeg sagde da Aavrie spurgte mig om hvad jeg syntes om det; det smager ligesom jul dufter, hun mente dog ikke at jul havde en duft, og jeg kan ikke beskrive hvad det er, men det smager bare af jul!
Kalkunen - min linse duggede dog helt til..


Brice og jeg klar til at spise :D

Alt vores thanksgiving mad!

Pumpkin pie!!
Efter vi havde spist så vi fodbold/slappede af et par timer og så tog Brice of Dean afsted mod Springs. Ved 7-tiden kom Brittany og det var tid for os til at tage på Black-Friday shopping :D Black Friday er hvor butikkerne åbner torsdag aften/nat/fredag morgen, og kører helt vilde tilbud, og folk går helt fra snøvsen! Vi tog til Watertown, så det var ikke helt så slemt som det ville have været i nogle af de store byer!
Vi startede i Walmart. Der var vildt mange mennesker som ventede på at tilbuddene skulle starte kl. 8. Der var de her store "bunker" af forskellige ting (kamera, fjernsyn, høretelefoner) som folk stod rundt om. De der var tættest på stod med deres hænder på den varer de ville have, og da klokken slog 8 kunne man bare høre hvordan folk de rev de her ting til sig og løb afsted for at komme først i køen! Det var så sjovt!! Brittany fik mig til hurtigt at hive mit kamera frem, men jeg var ikke helt hurtig nok, men dette er hvad jeg fik: 
Folk venter på at klokken bliver 8 :D
Og her skulle videoen så være!! (nogle gange er jeg altså ikke fan af blogger)

Det var bare en super sjov aften! Jeg kan rigtig godt lide Brittany - vi havde det så sjovt sammen! Efterhånden som det blev rigtig sent, blev det bare mere og mere mærkeligt, og ja, vi havde det bare så sjovt! Da vi kom hjem var klokken næsten halv 3!! Jeg fik dog lavet nogle gode indkøb :)
Nogle af alle vores poser - der var mange flere end hvad man kan se her :D

Fredag formiddag kørte Brittany, Shirlyn, Ken, Hayden og jeg også til Springs.
Lørdag tog Shrilyn, Brittany, Hayden og jeg til Mitchell for at shoppe lidt mere, mens de andre var på jagt. 
Her tog vi i en stor butik som havde en masse jagtudstyr og en hel masse udstoppede dyr - det var ret sjovt at se!





Vi var også i en anden stor butik, hvor vi skulle finde en abe-bamse til Hayden, så Shirlyn og jeg måtte dykke helt ned i bunden af kassen, dog uden held..

I Mitchell har de også verdens eneste slot lavet ud af majs! Så det skulle jeg selvfølgelig se :) Shirlyn fortalte at om sommeren er der altid fyldt med turister som kommer langvejs fra bare for at se paladset, men jeg må nok sige, at hvis jeg havde kørt flere timer bare for at se det, havde jeg fået en lang næse! Haha, men vi var heller ikke inde i det, måske det ville have gjort oplevelsen mere fantastisk :D


Vores nabo i Springs er gået helt amok i julebelysningen, hvilket mange andre rundt omkring faktisk også er, hvert fald meget mere end i Danmark! Og de fleste har farvede lys i stedet for de klare..

Og nu hvor vi snakker om jul, så var det første december i dag! Hvilket kom helt bag på mig!! Mor havde været så sød at sende julekalendre og kalenderlys til mine veninder, men jeg glemte alt om at det allerede var jul, så jeg må give det til dem i morgen!! Men vi fik tændt kalenderlyset herhjemme og skrabet min skrabejulekalender fra mormor :)

Her til aften har jeg set Bamses Julerejse - tak DR!!
Tror jeg vil sige det var det for nu, inden min stavning og grammatik bliver alt for dårlig fordi jeg vil være færdig :D Jeg havde en rigtig skøn weekend!

Knus og glædelig jul til jer alle!!
























Ingen kommentarer:

Send en kommentar