onsdag den 4. december 2013

FIRST SNOWDAY!!

Eller det vil sige halv snowday.. Vi fik fri fra skole kl. 1.30, og jeg var så ikke hjemme før klokken næsten 3.30, fordi Dean og Shirlyn blev på skolen, og dum som jeg jo er fik jeg ikke Kali til at give mig et lift.. Men åh-hvad jeg fik nogle lektier færdige..
Men ja, sneen er nu kommet til South Dakota, og den har ikke tænkt sig at gå væk igen før om mange måneder.. Lige nu er det helt vildt flot udenfor, sneen ligger stadig i et tykt lag på alle træer - men det er koooooldt! Helt ned til -15' fahrenheit, og det vil altså sige omkring -25' celsius - oh my god siger jeg bare!

Desuden skal jeg være basket-ball manager. Det betyder at jeg skal med til alle pigernes kampe, får lov til at køre i bussen med dem, skal sørge for vand og håndklæder osv.. Lige meget hvor taber-agtigt det end lyder, så tror jeg det bliver super sjovt! Det var mine veninder der fik mig lokket til det, for så kommer jeg til at hænge ud med dem noget mere. Haha :D

Min mor havde også sendt kalenderlys og julekalendere som jeg kunne give til dem, og de blev bare super glade for det! Mackenzie havde siddet i næsten to timer og holdt sit lys, fordi de ikke havde en lysestage, Aavrie kan ikke få sig til at brænde det og hun har skrevet et takke-kort til min mor, haha :D Og så måtte jeg også forklare en meget forvirret Karina hvordan et kalenderlys fungerede, for hun ville ikke tro på at lyset rent faktisk smeltede, hun mente at stearinlys aldrig blev mindre :D Nogen gange er Amerikanere simpelthen for dumme - og det værste er at de ikke selv kan se det, jeg er altid den eneste som sidder og griner.
Her den anden dag i studyhall overhørte jeg en samtale omkring den kommende dags lunch:
"What's for lunch tomorrow?"
"Potato soup"
"I'll just bring my lunch, because what the heck is that?!?"
"Well, I don't know, but it sounds super gross!"
Hahahahaha, jeg havde lige et lille øjeblik hvor jeg grinede med mig selv!
Deres geografi er virkelig også dårlig! Den anden dag i billedkunst havde vores lærer tegnet et verdenskort, og Aavrie troede at Afrika var Australien.. Det sjove er at hun siger sådan nogle ting hver evig eneste dag..

Nå, det var lige et lille ligegyldigt indlæg, som udviklede sig i en anden retning end planlagt! Hvad jeg egentlig ville fortælle, var bare at vi for første gang havde snefri i dag. Håber lidt vi har fri i morgen eller starter sent, haha, og hvis det sker, er jeg den første til at vide det, for det er Dean som bestemmer, om vi får fri :D

P.S. Jeg håber det er et godt tegn, at det kan være helt svært for mig, at formulere mig ordenligt på dansk efterhånden - jeg mangler ord som ikke kan oversættes!!! Det går meget bedre med mit engelske! Den anden dag sagde Lexi til mig: "Your English is so much better now Mille, in the beginning I didn't understand all you said, I just said yes", haha, det er nu lidt sjovt, jeg troede kun det var mig som ikke forstod dem :P Men jeg kan også høre det på pigen fra Rusland, jeg forstår ca. hver tredje af hendes sætninger nu, hvor jeg før forstod nul - hendes accent er meget mere forståelig!

Jeg må nok hellere ud og tage nogle billeder af det smukke vejr her en af dagene! Det er bare så koldt :(

Knus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar